TILMELD dig nyhedsbrevet og få tilsendt gratis inspiration og information om kommende arrangementer

♥ Mentorsamtale telefon, skype, facetime, messenger video-samtale eller personligt møde

Hvis du kender til mit univers gennem kurser, bøger, foredrag, koncerter , facebook eller nyhedsbrev har du nu mulighed for at uddybe med personlige mentorsamtaler.

Samtalen finder sted i dag og aftentimer over skype, facetime eller messenger eller telefon, hvis du bedst kan koncentrere dig, når der kun er stemme. Jeg holder også mentorsamtaler i mit hus på Sydsjælland. Det er på landet, og der er ikke offentlig transport til landsbyen, så det fordrer du kan komme i bil.

Det kan være et specifikt livstema, du har lyst til at belyse sammen med mig, og hvis du har du læst min bog VISION, kan vi også tage afsæt i temaer i bogen, som du er særligt interesseret i at undersøge. Det kan også være du har læst min bog Skriv fra Sjælen og har lyst til at få inspiration til din skriverejse.

Mentorsamtalerne henvender sig til personer, som er vant til at arbejde med sig selv, og som har et psykisk stabilt afsæt for at eksperimentere kreativt med sig selv og livet.

Mentorsamtalerne er særdeles velegnede for terapeuter o.l med selvstændige virksomheder og for kunstnere, der ønsker at udforske nye muligheder for deres kunstneriske udtryk og virke.

Lige nu oplever mange et stort kald på forandring, og en mentorsamtale kan hjælpe dig igennem forandringsprocessen uanset det handler om din virksomhed, dit arbejde eller dit private liv.

En mentorsamtale varer cirka fem kvarter og koster 1250,-

Sørg for at have ro omkring samtalen, så du ikke skal skynde dig videre eller haste ind i samtalen.

Inden samtalen beder jeg dig om at skrive cirka fem linjer hvor du ganske kort skriver om, hvad du ønsker at belyse sammen med mig.

Jeg anbefaler 2-3 mentorsamtaler med cirka en måneds mellemrum, men har du et helt specifikt tema, du ønsker at belyse, kan det også være til inspiration med en enkelt samtale.

Mentorsamtaler må ikke forveksles med terapi. Har du brug for decideret terapi, skal du kontakte en terapeut.

Skriv til info@majbritteulrikkeholm.com

Tag på kursus hjemme med E-bogskurset: Ind i det nye – om at se forandring og krise med sjælens øjne / 80 siders kursus for kun 250,-

Med afsæt i min egen forvandlingsrejse og mere end 25 års liv som mentor for mennesker, der ønskede forvandling i livet, vil jeg invitere læseren med IND I DET NYE. Der er inspiration og øvelser, som er værdifulde at have med gennem de store skift i livet. Bogen er sat op som et kursus med indledende refleksion over et tema og efterfølgende øvelser læseren selv kan udføre.

Bogens omdrejningspunkt er at se kriser og forandring med sjælens øjne. Uanset om vi selv har valgt forandringen, eller om det er livet, der har slået en koldbøtte, som har kastet os ind i forvandlingsrejsen.

Det er en bog, der taler til sjælen, og der er collager, som kan inspirere på rejsen og sider, man kan skrive og tegne på, hvis man printer bogen ud.

Bogen henvender sig til kursister, der har nogen erfaring med at arbejde eksperimenterende på egen hånd og som har et stabilt psykisk fundament for at drage ud på et forvandlingseventyr i psyke, sjæl og hjerte på egen hånd eller sammen med en god ven.

Bogen støtter læseren i forberedelsen, overgangen og tiden efter forvandlingen.

Det er min største passion at skabe forvandlinger i mit eget og andre mennesker liv, og jeg ønsker at inspirere mennesker til at se, at livet altid holder os og vil os det bedste. Også når vi ikke lige kan se det. Med dette kursus vil jeg gerne inspirere læseren til at tage sjælens briller på og se forandring og krise med sjælens øjne.

Jeg gennemgik selv for tre år siden en stor livskrise, som førte mig ind i mit livs største drøm. Set med sjælens øjne var det aldrig en krise men en forandring jeg fik hjælp til at skabe. Alt hvad jeg lærte og opfandt af redskaber til den forvandlingsrejse vil jeg gerne give videre til andre, der skal ud på en forvandlingsrejse eller som arbejder med mennesker og som ønsker inspiration til deres undervisning.

Kurset kan købes i min Soul Shop her:

Tag på kursus hjemme med E-bogskurset: Skriv fra Sjælen og tag på eventyr med de svære følelser kun 200,-

 
Skriv fra Sjælen er en E-bog med 57 siders kursus i at skrive fra sjælen og helbrede sig selv med kreativitet. Det er en bog, hvor man lærer at skrive sig ind i visdomsfeltet og hvor man omdanner skygger og skam til eventyrlige fortællinger.
 
Men det er også en bog, der viser vej til det indre barn, og det er en bog, der inviterer til at skrive i billeder og danse sig ind i fortællingen.
 
Det er skriveøvelser som jeg har udviklet og afprøvet gennem 30 år som kunstner og underviser. Jeg har oplevet så mange mirakler, når jeg har arbejdet med øvelserne, at jeg bare har lyst til at dele de øvelser med så mange jeg overhovedet kan.
 
Jeg har illustreret siderne med collager, der kalder sjælen frem, og jeg har haft det så sjovt med at skrive den bog.
 
Terapeuter kan også hente en hel masse gode guldkorn til at inddrage kreativ skrivning i det terapeutiske arbejde.
Og ved I hvad? Det er bare så spændende at skrive fra sjælen og helbrede sig selv med kreativitet.
 
Alting bliver væsentligt lettere, når vi har kreativiteten med.
ET TIP: Denne fil er sat op, så du kan udprinte bogen og eventuelt sætte siderne ind i en mappe. Du køber retten til at udprinte en bog.
Kurset kan købes i min Soul Shop her

Sæt din stemme fri, mærk din krop, dit åndedræt og find indre ro kun 100,-

20 minutters naturligt enkelt stemmeprogram, der kan udføres uanset sanglig erfaring.

Med dette program kan du træne det dybe åndedræt og komme i kontakt med din oprindelige stemme.

At arbejde med stemmen giver jordforbindelse og indre ro. En sekvens af øvelserne arbejder særligt med en dyb kropslig stemme – urstemmen.

Hvis man ikke er så vant til at arbejde med stemmen kan det være rart at have en guide på rejsen, og med denne MP3fil kan du bare lytte til øvelserne og gøre dem efter.

Det er helt enkle øvelser, der frisætter din naturlige stemme, forstærker din klang og giver god forbindelse til kroppen.

Jeg ønsker dig en god rejse med din stemme.

Kurset kan købes i min Soul Shop her